Det danske ideal

Hege Storhaug i Human Rights Watch uttalte til Klassekampen nyleg at ho såg på debatten i Danmark som eit forbilete for Noreg. I samband med det tenkte eg at eg skulle vidarebringe eit døme på kva som vert uttrykt i dansk offentleg debatt:

"Som en lavine oversvømmer jødene ikke alene Europa, men nu også over Danmarks grænser og ind over det ganske land. Det er utroligt som jødedommen, jødene og deres religion fylder i hverdagens medier i forhold til det antal jøder, som er her. Efterhånden virker det som om, at det er jødedomen og jødene, der sætter dagsordenen for, hvad der skal skrives og hvad der skal tales om i dagens debat i Danmark.
(...)
Ikke så snart er Yom Kippur færdig, før jødene vil have en synagoge og tusindvis af jøder skal samlet kunne bede til deres store fester. Det må de kunne gøre andre steder end i en synagoge, så vi ikke skal høre plagsom messing.
(...) hvis man ikke NU kan se skriften på væggen og indse, hvor farlig og indoktrinerende en ideologi jødedommen er, så må man være både blind og døv. Vi har gudskelov religionsfrihed i Danmark og folk kan få lov at praktisere den religion, som de ønsker, men så må festen også være slut. Vi lever i et demokrati, som vil være fuldstændig uforeneligt med den jødiske demagogi og derfor skal vi aldrig have religionslighed i Danmark, men bevare vores religionsfrihed. Jødedommen må aldrig kvæle os. Det sidste spektakulære indslag i hverdagen er, at man nu i nogle københavnske børnehaver er begyndt at holde Yom Kippur-fest. Skal vi ikke lige huske på, at vi lever i et kristent land. Vi har en grundlov. Vores retsvæsen og vores
samfundsstruktur er bygget op om det Luthersk-evangeliske budskab og ikke om jødedommen."

Dette sitatet er henta frå Dansk Folkeparti si heimeside. Eg har gjort eit par små endringar: Eg bytta ut ”muslim” med ”jøde”, ”islam” med ”jødedom”, ”moské” med ”synagoge” og ”ramadan” med ”yom kippur”. Personen som har skrive sitata over heiter Louise Frevert, og er ”Kultur og ligestillingsordfører” i DF på Folketinget. Eg tek meg i å spørra om det er slik debatt Storhaug og hennar meiningsfeller saknar i Noreg?

"Don't mention the war!"

Utenriksminister Jonas Gahr Støres opptreden på politisk kvarter i NRK onsdag 7. februar står for meg som symptomatisk for hele måten striden om karikaturtegningene av Muhammed blir forstått i den offentlige debatten. Støre ble spurt hva han mener er grunnen til at reaksjonene har blitt så voldsomme, og svaret hans begynner bra:

”De har truffet trett inn i veldig kompliserte økonomiske, politiske og sosiale sammenhenger”, sa Støre, og gikk videre til å ramse opp en rekke land med ustabil politisk situasjon: Palestina, Syria, Iran, Afghanistan... La du merke til et land som ikke var med på lista? Et land i midtøsten det har vært en smule strid om, de siste årene?

Mitt anliggende i denne omgangen er ikke å henge ut Jonas Gahr Støre. Snarere ser jeg hans utelatelse av okkupasjonen av Irak som en bekreftelse på et typisk trekk ved norsk utenrikspolitisk debatt – vi skal helst ikke ta opp de ubehagelige spørsmålene. For krigen mot Irak er helt klart et ubehagelig tema. Den har kostet over 100.000 irakere livet, og forårsaket enorme lidelser, fra sivilbefolkning som må leve i en konstant krigssone, til torturofrene i Abu Ghraib. Og Norge er fortsatt med, med en hårsbredd. Vi tjener penger på irakisk olje, vi deltar i NATOs okkupasjonsstyrke, og vi trener irakiske quislinger.

Problemet med å se bort fra den kanskje største enkeltkilden til den arabiske verdens raseri mot vesten, er at reaksjonene framstår som irrasjonelle og uforståelige. Slik dannes et bilde hos oss av folkegrupper styrt av følelser og religiøs fanatisme – alle negative stereotypier bekreftes. Samtidig hindrer vi oss selv i å ta et oppgjør med vår egen støtte til USAs herjing i området, og konflikten fortsetter uforminsket.

Når oppstyret om disse tåpelige karikaturene har lagt seg, er det på høy tid at vi revurderer vår støtte til USAs okkupasjon av Irak. Regjeringspartiene lovte før valget at de norske soldatene skulle ut av Irak – et løfte de ennå har til gode å oppfylle fullt ut. Om de endelig gjorde det, hadde det vært et godt tiltak for å unngå flere framtidige ambassadestorminger.

Velkommen!

Hei alle saman! Hyggeleg at de tek dykk tid til å stikka innom her. Dette er altså min (i hovudsak) politiske blogg. Her kjem eg til å legga ut ulike tekstar eg skriv om ymse saker eg er opptatt av. Vonleg får eg oppdatert i alle fall eit par gonger i veka.

Les og nyt, og kom gjerne med kommentarar!