Hellesnesevise meldinger

Monday, February 27, 2006

Det danske ideal

Hege Storhaug i Human Rights Watch uttalte til Klassekampen nyleg at ho såg på debatten i Danmark som eit forbilete for Noreg. I samband med det tenkte eg at eg skulle vidarebringe eit døme på kva som vert uttrykt i dansk offentleg debatt:

"Som en lavine oversvømmer jødene ikke alene Europa, men nu også over Danmarks grænser og ind over det ganske land. Det er utroligt som jødedommen, jødene og deres religion fylder i hverdagens medier i forhold til det antal jøder, som er her. Efterhånden virker det som om, at det er jødedomen og jødene, der sætter dagsordenen for, hvad der skal skrives og hvad der skal tales om i dagens debat i Danmark.
(...)
Ikke så snart er Yom Kippur færdig, før jødene vil have en synagoge og tusindvis af jøder skal samlet kunne bede til deres store fester. Det må de kunne gøre andre steder end i en synagoge, så vi ikke skal høre plagsom messing.
(...) hvis man ikke NU kan se skriften på væggen og indse, hvor farlig og indoktrinerende en ideologi jødedommen er, så må man være både blind og døv. Vi har gudskelov religionsfrihed i Danmark og folk kan få lov at praktisere den religion, som de ønsker, men så må festen også være slut. Vi lever i et demokrati, som vil være fuldstændig uforeneligt med den jødiske demagogi og derfor skal vi aldrig have religionslighed i Danmark, men bevare vores religionsfrihed. Jødedommen må aldrig kvæle os. Det sidste spektakulære indslag i hverdagen er, at man nu i nogle københavnske børnehaver er begyndt at holde Yom Kippur-fest. Skal vi ikke lige huske på, at vi lever i et kristent land. Vi har en grundlov. Vores retsvæsen og vores
samfundsstruktur er bygget op om det Luthersk-evangeliske budskab og ikke om jødedommen."

Dette sitatet er henta frå Dansk Folkeparti si heimeside. Eg har gjort eit par små endringar: Eg bytta ut ”muslim” med ”jøde”, ”islam” med ”jødedom”, ”moské” med ”synagoge” og ”ramadan” med ”yom kippur”. Personen som har skrive sitata over heiter Louise Frevert, og er ”Kultur og ligestillingsordfører” i DF på Folketinget. Eg tek meg i å spørra om det er slik debatt Storhaug og hennar meiningsfeller saknar i Noreg?

posted by Pål Hellesnes at 9:28 AM

3 Comments:

  • http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=446548

    Danske muslimer: Rejs jer og protester
    Vores profet bliver ikke mindre af en håndfuld karikaturtegninger.
    Af Ibrahim Ramadan
    Min religion er truet i det her land.

    Ikke fordi jeg som muslim er en minoritet i et kristent land. Ikke af mangel på moskeer. Og ikke af Dansk Folkeparti og dets stereotype billeder af muslimer.

    Min religion er truet af folk, der selv hævder at tro det samme som mig. Truet af organisationer som Hizb-ut-Tahrir og af folk som Ahmed Akkari, Abu Laban og Raed Hlayhel, der alle hævder at arbejde for at udbrede Guds ord. Men som i virkeligheden arbejder for et helt andet mål - at kontrollere, hvad andre muslimer skal tro, mene og gøre.

    En del muslimer i Danmark har taget de danske imamers ord til sig og tager kraftigt afstand fra Naser Khader. De mener, at han har solgt ud af sin arabiske kulturarv, og at han har aflagt sig de muslimske værdier for at blive accepteret af danskerne.

    Men hvad de færreste muslimer i Danmark forstår er, at Naser Khader mere end nogen arbejder for at sikre, at vi som muslimer bliver opfattet som et aktiv og ikke bliver set ned på som et problem i Danmark.

    Er det virkelig så kættersk, når Naser Khader vover at sige, at det kræver, at vi som muslimer omfavner demokratiet og ytringsfriheden, og at det nødvendigvis må medføre, at vi tager nogle ting i vores kulturelle og religiøse baggrund op til revision.

    På det seneste har det haft nogle umenneskelige konsekvenser for Naser Khader og hans familie. Han er forsøgt truet til tavshed af nogle rabiate medmuslimer, der helst ikke ser, at andre muslimer forholder sig kritisk analyserende til den kontekst, vores religion skal ses i.

    Men det er på tide, at vi - det store tavse flertal af moderate muslimer i Danmark - giver vores holdning til kende og tager vores tørn med som demokratiets fakkelbærere. Den byrde kan vi ikke bare overlade til Naser Khader at bære alene.

    For det, vi er vidner til i dette øjeblik her i Danmark, minder mest af alt om en inkvisition, der ikke lader den rædsel, den kristne verdens anderledes tænkende gennemlevede i middelalderen, meget tilbage. Her i år 2006 fordømmes muslimer, der ikke går ind for den autoritære islam som kættere, der ikke har nogen ret til at kalde sig muslimer.

    Mange af dem, der som Naser Khader forsøger at tale for en integration af islam og muslimer, stemples af trosfæller som dårlige muslimer. Men hvordan er det, at vi som frit tænkende muslimer har ladet det ske?

    »Læs!«, lød Guds første ord, der blev åbenbaret til profeten Muhammed i det 7. århundrede. Men det, vi som muslimer gør her i det 21. århundrede, er det stik modsatte.

    I stedet slår vi hjernen fra og lader os diktere og vildlede af folk, der kalder sig selv religiøse lærde, og som hævder, at kun deres fortolkning af islam er rigtig.

    Hvad de glemmer at sige højt er, at de har en anden dagsorden: at forvandle vores religion til en politisk bevægelse. Det var den franske tv-udsendelse om de danske imamer et skræmmende bevis på.

    Som muslimer i Danmark har vi en unik mulighed, der ikke er vores brødre og søstre i størstedelen af den islamiske verden forundt. Vi har alle muligheder for at tage os en uddannelse, gøre det gratis, ja, ligefrem få penge for at uddanne os.

    I Danmark er der derfor ingen undskyldning for ikke at bruge de muligheder, vi har for at søge viden. Her kan vi tillade os at stille kritiske spørgsmål, og her har vi en grundlovssikret ret til at ytre os.

    Hvis ikke vi bruger den frihed - ja, så gør vi det modsatte af, hvad Gud har dikteret os. Og det gør fremtidsperspektiverne skræmmende.

    For ikke bare vil det medføre, at vi som muslimer lukker os om os selv, isolerer os fra det samfund, vi lever i, og passivt lader os føre i lænker tilbage til middelalderen. Det vil også medføre, at vi i stigende grad bliver lagt for had på grund af de holdninger og gerninger, der praktiseres i islams navn, uden at vi protesterer.

    Naser Khader har længe stået som et ensomt fyrtårn, der viser vej i mørket, mens mange af os andre, der enten kom selv eller er efterkommere af dem, der kom her i jagten på et bedre liv, alt for længe har ageret, som om demokrati og frihed er en selvfølge, der ikke kræver noget af os personligt.

    Men det er på tide, at vi som muslimer vælger side. Vil vi leve i det her land med alt, hvad det giver af frihed, muligheder og rettigheder - eller ønsker vi virkelig, at den intolerance, det diktatur og den begrænsning af den personlige frihed, vi er rejst fra, også skal gennemsyre vores liv i det land, vi er kommet til?

    Hvis det sidste er tilfældet, så må vi tage konsekvensen og rejse hjem til de fattigkvarterer, de flygtningelejre eller den forfølgelse, de fleste af os forlod, men som mange - både af første og anden generation - åbenbart har en tendens til at mindes i et formildende skær.

    Men er det første tilfældet, vil vi som muslimer virkelig det her land og dets principper, ja så må vi helhjertet og utvetydigt melde ud, så ingen kan være i tvivl om, at de, der taler for intolerance og fundamentalisme, kun har ringe opbakning blandt muslimer i Danmark.

    Jeg husker tydeligt min studietid på universitetet i Kairo midten af 1980'erne. Dengang var der også en lille gruppe islamister, der forsøgte at terrorisere alle os, der havde et almindeligt og afslappet forhold til religionen. Islamisterne brød ind til fester og smadrede alt, fordi der blev spillet musik og danset. Unge mænd og kvinder, der blev set hånd i hånd, blev slået, ydmyget og fremstillet som amoralske. Og de, der vovede at kritisere de islamistiske studerendes fremfærd, blev brutalt slået ned.

    I slutfirserne og begyndelsen af halvfemserne greb islamisterne til mere drastiske midler. Primitive sømbomber i metroen, på cafeer og ud for skoler i Kairo.

    Uskyldige børn, kvinder og mænd blev dræbt og lemlæstet. De var stort set alle muslimer. Men for islamisterne helligede målet midlet, og drab på uskyldige var prisen for at omstyrte de 'vantro' regeringer i Mellemøsten og indføre den 'sande' islamiske stat.

    I årene efter blev islamisternes kamp optrappet til en hård konfrontation mod de intellektuelle, der vovede at sige dem imod. Formanden for det egyptiske parlament blev mejet ned med maskingevær. Han havde arbejdet intensivt for en modernisering af den egyptiske skilsmisselovgivning, der hidtil havde fungeret efter shariaprincippet.

    Den aldrende egyptiske nobelpristager i litteratur, Nagib Mafouz, blev stukket ned på åben gade. I sine skarpe klummer havde han vovet at tale imod fundamentalismen.

    Forfatteren Farag Fouda blev skudt ned uden for sit kontor. Han havde i bøger og i et debatprogram vovet at foreslå, at man adskilte stat og religion i Egypten.

    Islamisternes argument var i alle tre tilfælde, at der var tale om dårlige eller frafaldne muslimer, der havde fortjent at lide døden for deres kætterske tankegang.

    Hovedparten af os, der var stærkt imod islamisterne, valgte at tie. Vi dukkede hovedet og passede vores eget af frygt for selv at komme til at lide samme skæbne. Men vi var mange, der havde en grim smag i munden, fordi vi ikke protesterede i tide.

    Samtidig med at islamisterne udspyede had, vold, frygt og kaos, stod deres organisationer for en række godgørende projekter, gratis lægeklinikker, bespisning af de fattige, skoleprojekter i slumkvarterer m.m. Projekter, som satte ind der, hvor regeringen havde svigtet, og skabte en enorm goodwill blandt de fattigste og dårligst uddannede.

    Men islamismen har altid to ansigter - et mildt og omsorgsfuldt, der hævder at være de svages beskyttere og islams sande vogter, og et andet ansigt, der i ideologiske vendinger, der er åbne for fortolkning, prædiker had og vold, mord på de vantro og omstyrtelse af de eksisterende samfund.

    Det hele bliver understøttet af mediemæssige og psykologiske manipulationer, der fremstiller islam og muslimer som truede og forfulgt af Vesten og zionismen som roden til alt ondt, der har ramt muslimer.

    Netop derfor er det uhyggeligt at konstatere, at de samme metoder, som islamisterne brugte i Mellemøsten i 1980'erne, og som de har brugt til at sprede terror i USA, i Madrid og i London, også bliver brugt af imamer her i Danmark.

    Der bliver talt med to tunger - på den ene side bliver der givet indtryk af, at man bare vil hjælpe dem, der ikke formår at hjælpe sig selv. På den anden side bliver der tordnet løs med hadsk tale og opfordringer til at forsvare Profeten, islam og muslimerne i vendinger, der i de forkerte hoveder let kan opfattes som en opfordring til hellig krig og til at begå drab, der sikrer den skyldige en høj status som martyr.

    Men det mest uhyggelige er, at den samme uvilje mod at rejse sig og protestere mod denne misbrug af religionen, der var gældende i min ungdoms Egypten, er fremherskende blandt hovedparten af muslimer i Danmark i dag.

    Imamerne, der tog til Mellemøsten med det ene formål at vække hele den islamiske verdens vrede under dække af, de skulle forsvare Profeten, har alt for længe fået lov til at fremstå, som om de repræsenterer det muslimske flertal, og fremstille alle, der ikke sympatiserer med dem, som afvigere.

    Naser Khader og de folk, der har bakket ham op i hans forening af Demokratiske Muslimer, bliver generelt omtalt af disse imamer og deres støtter som dårlige muslimer, som rotter, som frafaldne, ja, ligefrem som ateister, som man som muslim bør advare sine børn, sine venner og sine trosfæller mod at omgås.

    At være frafalden muslim er noget af det værste, man kan være i islam. Noget, der mest af alt kan minde om et brændemærke, der giver enhver rettroende muslim ret til at myrde den frafaldne. Så det at anklage de protesterende moderate muslimer for at være frafaldne er en metode, der kan få de fleste til at holde lav profil med deres protest.

    Flere medlemmer af Demokratiske Muslimer har fået dødstrusler, er blevet spyttet på af muslimske 'brødre' og er blevet truet med, at de vil blive frosset ud af deres muslimske bagland, hvis de ikke tog afstand fra Naser Khader og den sag, han har gjort sig til talsmand for. Og på sigt er det farligste ved Muhammedkrisen den konsekvens, den vil få for, hvordan vi som muslimer omgås hinanden og vores danske medborgere i fremtiden.

    Det kan næppe forklares folk, der ikke har levet i Mellemøsten, hvor stor en befrielse det er at bo i et land som Danmark. Et land, hvor man frit kan sige, hvad man vil, læse, hvad man vil, opføre sig, som man vil, tro, som man vil, og melde sig ind i den forening eller det parti, man vil - uden at det får konsekvenser for ens liv, karriere eller familie. Men der er åbenbart nogen, der forsøger at nægte os muslimer den rettighed, og derfor må vi nu stå sammen om at tage afstand fra disse mørkemænd.

    Langt de fleste af os knap 200.000 muslimer i Danmark har et afslappet og moderat forhold til vores religion. De fleste af os har forholdt os passivt observerende under Muhammedkrisen, mange har med god ret følt sig fornærmede over tegningernes bespottelse af Profeten. Men de færreste har opdaget, at det slet ikke er karikaturtegningerne, men dem, der har brugt dem som springbræt, der truer vores religion.

    Nu er det på tide, at vi vælger side. Vil vi som muslimer stiltiende blive ved med at acceptere, at en flok magtsyge mennesker har taget islam og hele verden som frygtsomme gidsler? Eller vil vi vinde vores religion og vores ret til at praktisere den og leve i fred og harmoni med omverdenen tilbage?

    Vores profet bliver ikke mindre af en håndfuld karikaturtegninger. Men vi bliver som mennesker mindre, og vi bliver forkrøblede af det had, de rabiate har forsøgt at indgyde os som konsekvens af tegningerne.

    Nok er tonen i indvandrerdebatten hård og fornedrende. Men har vi selv gjort nok for at gøre op med det stereotype billede af islam som en hadets religion og af muslimer som nogle, der ikke ønsker at integrere sig endsige acceptere Vesten, som forfølger os?

    At blive accepteret og integreret i det her land kræver først og fremmest, at vi som muslimer holder op med at spille ofre. For nok er vi ofre for fordomme, men det er fordomme, som nogle muslimer med deres opførsel selv har været med til at skabe, og det er fordomme, som vi andre med vores passivitet og vores manglende afstandtagen er med til at holde i live.

    Det billede af muslimer, vi dermed selv er med til at cementere, er langt værre end noget, Dansk Folkeparti nogensinde har sagt.

    At klare sig godt i Danmark forudsætter, at man bakker op om de spilleregler, der gælder her. At man uddanner sig og blander sig aktivt i samfundet og i samfundsdebatten, og at man ikke bare nyder, men også yder noget for samfundet.

    Og det kræver, at man ikke bare tavst ser til, når nogen forsøger at genindføre den knægtelse af vores personlige frihed og af vores ytringsfrihed, som vi vist alle efterlod med lettelse i de lande, vi oprindeligt betragtede som vores hjemlande.

    Der er kun en løsning for os muslimer - brug de første ord, der blev åbenbaret af Gud til Profeten: Læs! Studér, stil kritiske spørgsmål og læg afstand til dem, der misbruger islam.

    Og rejs jer så fra sofaen, deltag aktivt i demokratiet, for det er ikke nogen selvfølge, der bare automatisk følger med, når man får et dansk pas. Bak op om Naser Khader som den mand, der står som garant for, at vi og vores børn i fremtiden kan leve som en accepteret og værdsat del af det her land. Hjælp til med at sørge for, at vores børn i fremtiden med stolthed i stemmen kan proklamere, at de er muslimer.

    Vi er som muslimer nødt til højlydt at insistere på, at religion også for os er et personligt anliggende mellem os og vores Gud. Det er ikke op til noget jordisk væsen at gå rundt med en målestok og dømme, hvem der er de gode, og hvem der er de dårlige muslimer.

    Den måling er det kun op til Gud at foretage på dommedag, hvor vi alle skal stå til ansvar for vores handlinger.
    Ibrahim Ramadan
    Ibrahim Ramadan, 40, er oprindeligt fra Egypten. Han har en MBA og driver sin egen forretning. Han er en af medstifterne af Demokratiske Muslimer.
    Printet fra www.politiken.dk Mandag 3. apr 2006
    Ophavsretten tilhører Politiken. Informationerne må alene anvendes til egen, ikke-kommerciel brug.
    Artiklen kan findes på adressen: www.politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=446548

    By Anonymous Anonymous, at 10:32 PM  

  • Beretningen om det forudsigelige attentat
    [fremtidsscenario]
    AF: Signe Kvanon, 1. april 2006
    Hvor galt kan det gå, hvis det virkelig går galt i Danmark? Den følgende fortælling fremskriver aktuelle tendenser i et scenario, hvor Uffe Ellemann-Jensen bliver statsminister, Dansk Folkeparti bliver Danmarks største parti, og Abu Laban udråber Kalifatet København. Det begynder
    ellers så fredeligt med påberåbelse af tolerance og oprettelse af et nyt Religiøst Råd i Danmark?


    Maj 2006

    Imam Abdul Wahid Petersen, biskop Kozan, overrabiner Bent Lexner og generalsekretær i Kirkefondet Kaj Bollmann udpeges af et flertal i Folketinget udenom regeringen til et nyt Religiøst Råd, der skal have rådgivende status på linje med Etisk Råd, og som skal vejlede offentlighed og medier i omtale af religioner. De fire medlemmer af rådet repræsenterer de store religioner; islam, katolicismen, jødedommen samt lutheranismen i dens folkekirkelige udgave.

    August 2006
    Rådet publicerer efter omhyggeligt forarbejde sin første rapport, der indeholder et antal uforpligtende vejledninger angående skånsom omtale af alle religioner.

    Oktober 2006

    Kamal Qureshi, Fatih Alev, Stig Dalager, Indre Missions ledelse og flere andre fremtrædende politikere, kulturpersonligheder og gejstlige taler stærkt for, at Rådets vejledning får bindende status - det afvises imidlertid af et flertal i Folketinget med henvisning til Grundloven. Demonstrationer bryder ud i Damaskus, afbrænding af danske ambassader i Pakistan og Indien. Socialdemokratiet angriber regeringen for ikke at have givet Rådet tilstrækkeligt præcise beføjelser og fordrer en dommerundersøgelse af sagen omkring nedsættelsen af Rådet. En opinionsundersøgelse giver nu partiet 16 procent af stemmerne.

    Nørreport rammes en mandag morgen af et terrorangreb med 56 dræbte til følge. Ahmed Akkari står frem og lover, at volden vil stoppe, hvis medierne i Danmark følger Rådets vejledning, og lignende toner høres fra førende imamer i Pakistan, Egypten, Norge og Saudi-Arabien. Den danske muslim Mustafa Ramadan, officer under al-Qaedas næstkommanderende al-Zarqawi i Irak, tager på et videobånd udsendt på al-Arabiya ansvaret for terrorangrebet. Abu Laban og Islamisk Trossamfund tager afstand fra vold og terror. Men Laban udtaler samtidig i sin fredagsbøn, at når han har grædt over de krænkelser, som muslimer har været udsat for i medierne, så har han "ikke en eneste tåre tilbage". Dagbladet Politiken kræver på lederplads, at Fogh ophøjer det Religiøse Råds vejledning til lov eller går af.

    November 2006

    Tøger Seidenfaden skriver på vegne af Politiken under på en erklæring om, at hans egen avis i et og alt vil overholde Rådets vejledning og opfordrer i et passioneret indlæg i tv andre chefredaktører og mediepersoner til at følge trop og vise ansvar. Et retorisk mesterstykke, en historisk tale, der giver genlyd i hele Europa. Handelsboykotten i de arabiske lande begynder at tage af.

    December 2006

    Chefredaktør Niels Lunde fra Berlingske Tidende samt TV 2's ledelse skriver under på Rådets vejledning - DR's Kenneth Plummer følger efter. De mange protesterende medlemmer, der har forladt PEN-klubben, organiserer et alternativt PEN, anført af Stig Dalager, Dan Tschernia, Georg Metz, Abu Laban og Lars Bonnevie. Foreningens nye charter inkorporerer Rådets vejledninger som normgivende for foreningens arbejde, og bestyrelsen ved Klaus Slavensky udtaler: "Kampen mod hadefuld tale af alle arter må ubetinget gå forud for det upræcise og forældede begreb om ytringsfrihed."

    Januar 2007

    Chefredaktør Carsten Juste afviser igen at skrive under på Rådets vejledning og sendes på ferie på udbestemt tid fra Jyllands-Posten; den ny chefredaktør skriver som sin første embedshandling under. Rektorkollegiet tilslutter sig også Rådets vejledning. "Det kunne lige passe, at universitetet skulle stå tilbage for pressens selvpålagte ansvarlighed," udtaler kollegiet.

    Fra nogle sider høres protester mod indskrænkningen af ytringsfriheden. Disse kalder hånligt Rådet for "en økumenisk inkvisition". Protesterne afvises naturligvis: paragraf 77 i grundloven er ikke ændret; staten skrider ikke ind over for religionskritik, enhver kan frit publicere sin egen religionskritiske pamflet, hvis man vil. Rådet har hverken lovgivende eller dømmende funktion, men alene vejledende. De forskellige mediers tilslutning til Rådets vejledning er foregået ganske ad frivillighedens vej og er udtryk for, at medier og institutioner er deres nationale og globale ansvar bevidst.

    Februar 2007

    Islamistiske bander truer forlaget Høst & Søn, der planlægger en udgivelse med titlen Religionernes Sorte Bog. En forlagsredaktør tæves. Værket opgives. Religionsrådet tager stærkt afstand fra anvendelsen af trusler og vold, men udtaler samtidig sin tilfredshed med opgivelsen af en publikation, der er "åbenlyst unødvendig og sårende i den aktuelle situation" og fraråder andre forlæggere at gå videre ad denne farlige og uansvarlige vej.

    Regeringen lægger afstand til Rådets indblanding i publikationssagen, men efter en ophedet folketingsdebat om emnet kommer den i mindretal på spørgsmålet, og regeringen Fogh falder. Medlemmer af Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti stemmer sammen med oppositionen for Rådets afvisning af den religionskritiske bog, og selv om enkelte radikale og socialdemokrater bryder partidisciplinen, er der klart flertal i tinget for at dæmpe al religionskritik.

    Marts 2007

    Anders Fogh udnævnes til en toppost i FN's højkommisariat for flygtninge. Et nyvalgt folketingsflertal udtrykker sin respekt for de fire religioner, da Rådet aflægger besøg i Folketingssalen og forestår en økumenisk fællesbøn. Uffe Ellemann-Jensen leder den nydannede samlingsregering. Helle Thorning-Schmidt erklærer sig "mere end tilfreds" med posten som trafikminister, medens Pia Kjærsgaard og DF forudsigeligt protesterer mod at stå uden for regeringen som Folketingets største parti med sine 59 mandater, ligesom man i gentagne udtalelser kræver muslimer som sådan "sendt hjem", "interneret i Rusland" eller "bortopereret". Dansk Industri hilser den nye statsminister velkommen som manden, der kan redde Danmarks renommé og samtidig bygge bro mellem de forskellige grupper hjemme i Danmark.

    To af de 12 danske tegnere meldes forsvundet under mystiske omstændigheder. Jyllands-Posten og Ekstra Bladet omtaler som de eneste begivenheden, der generelt omgærdes med nogen skepsis. Nyt dansk PEN udtaler i en fælles udtalelse med Abu Laban sin beklagelse over rygtet om tegnernes forsvinden, men tilføjer, at det frie ord som bekendt altid har været risikabelt og ikke omfatter retten til nogen form for krænkelser af andres følelser.

    Bander fra Dansk Folkepartis Ungdom i gadekampe med grupper af andengenerationsindvandrere er efterhånden et tilbagevendende problem i mange byer.

    Medieminister Tøger Seidenfaden i regeringen Elleman tager stærkt afstand fra volden, understreger ytringsfriheden og henstiller til medierne om ikke at omtale disse banders danske eller 'etniske' baggrund, idet der kun er tale om helt almindelige "kriminelle bander". Disses hærgen er udelukkende en sag for politiet. De to forsvundne tegnernes skæbne bør heller ikke omtales i medierne, idet det kunne friste til yderligere overfald på de andre tegnere, slutter medieminister Seidenfaden.

    April 2007

    EU-kommissionen udtaler sin tilslutning til en modificeret udgave af Rådets vejledning, der skal gælde for mediepolitikken i hele EU. Etniske og religiøse spændinger bør generelt ikke omtales unødvendigt i presse og medier. Fredsmægler Recep Tayyip Erdogan, Tyrkiets premierminister, giver sin fulde opbakning til kommisionens udtalelse og ser dette skridt som et forsoningens tegn mellem Vesten og islam. "Ytringsfriheden gælder fortsat alle andre områder end religion," som han udtaler. Det franske ugemagasin Charlie Hebdo lukkes af den franske regering efter henstilling fra EU-kommissionen.

    Danske Skønlitterære Forfattere og Dansk Forfatterforening slår sig sammen og indarbejder Rådets vejledning i sine statutter. Der gennemføres en skånsom selektion af medlemmer i den nye forening, Danmarks Multikulturelle Forfatterforening. Kåre Bluitgen og nogle få andre uansvarlige skribenter kan naturligvis ikke være medlemmer, efter hvad der er sket. Et optagelsesudvalg bestående af Hanne-Vibeke Holst, Mette Winge, Abdul Wahid Petersen og den nye kultur- og religionsminister, Fatih Alev, gennemgår kritisk medlemslisterne.

    Maj 2007

    Visse værker af Voltaire og Montesquieu kan ikke længere opdrives i franske boglader. Forlaget udtaler: "Vi bedriver ikke censur, men vi skønner, at disse værkers aktualitet ikke for tiden er den største." Kopier cirkulerer til stigende priser blandt uansvarlige såkaldte "fritænkere". Muslimske og kristne bander har i flere tilfælde tævet ihændehavere af sådanne kopier. Jacques Chirac tager afstand fra enhver form for vold, men udtaler samtidig sin forståelse for, at det kan være krænkende, at sådanne personer ikke formår at udvise almindelig ansvarlighed. "Man skal heller ikke gøre Voltaire til afgud," som han tilføjer.

    I Danmark meldes der om stigende chikane mod både indvandrere og andre, der ikke bærer noget synligt religiøst symbol. Kors, halvmåner og burkaer sælges i stigende omfang.

    Juli 2007

    Danmarks Multikulturelle Forfatterforening bliver enig med Dansk Forlæggerforening om en ny standardkontrakt. Her hedder det blandt andet, at kun medlemmer af denne forening har ret til at indgå kontrakt med danske forlag om bøger på dansk. Begivenheden bliver fejret i Odd Fellow Palæet i forbindelse med, at forfatteren Stig Dalager tildeles de gyldne laurbær for romanen Ingen sorg er mig fremmed.

    August 2007

    Kulturminister Fatih Alev fra det nydannede Broderskabspartiet inkorporerer det multikulturelle charter fra det Religiøse Råd i betingelserne for statsstøtte til film, drama og litteratur. Direktør for Det Danske Filminstitut Henning Camre går af i protest - ellers høres kun få indsigelser.

    I Kulturministeriet arbejdes der med en ny plan for filmstøtte, som kalkulerer med, at antallet af scener, hvor der indgår bøn eller anden form for religiøs andagt - alt andet lige - skal kunne give ekstra point i støttetildelingen. Det indskærpes ligeledes, at repræsentanter for de fire store religioner gerne skal optræde ligeligt i alle manuskripter, omend ikke i skurkeroller. En enkelt filmkonsulent, Christian Braad Thomsen, udtrykker sin frustration over, hvad han kalder "skamløs hævdelse af respekt for religion", men går ikke længe efter af på førtidspension. "Folk kan fortsat lave film om lige hvad de vil, men man kan ikke forvente, at staten skal støtte film, der bevidst krænker nogen religion," hedder det i en udtalelse fra instituttets nye direktør Dan Tschernia.

    I en overraskende fælleserklæring af Søren Krarup og Abu Laban hedder det, at de hilser religionens nye betydning velkommen, da den er folkenes hjem, uanset om det er i islam eller i det kristne Danmark. Demokratiet derimod, er en menneskeskabt afgud, og den besindelsesløse afgudsdyrkelse af menneskerettighederne er værre end nazisme, fordi den foregøgler et menneskeskabt fællesskab, der ikke eksisterer. "Demokratiet er et eksempel på blasfemi, når mennesket sætter sig op mod Gud og gør sig selv til herre over lov og ret."

    Det Religiøse Råd tager afstand fra denne erklæring, idet det anføres, at "ganske vist kan menneskerettighederne ikke på nogen måde stå over religionen, men de har dog spillet en vis rolle i den almindelige samfundsudvikling".

    I en aktion mod Nusrat Djahan-moskeen i Hvidovre meldes 24 ahmadiyya-muslimer dræbt og moskeen på Eriksminde Allé brændt ned til grunden. I en pressemeddelselse tager Hizb-ut-Tahrir ansvaret for terrorangrebet. Kultur- og religionsminister Fatih Alev tager på det skarpeste afstand fra attentatet, men tilføjer samtidig, at "ahmadiyya-muslimerne måske i en vis forstand selv har tiltrukket sig attentatmændenes opmærksomhed deres notorisk provokerende adfærd. Det er en kendt sag, at de ikke anerkender Muhammed som den sidste profet og har på den måde bragt sig selv på linje med Jyllands-Posten ved at krænke sande muslimers gudfrygtige følelser."

    Oktober 2007

    FN vedtager sit Charter Mod Krænkelse af Religionen, der dels er inspireret af det danske inititativ, af EU-Kommisionens udtalelse samt til dels af den muslimske organisation OIC's forskellige forslag. FN-chartret tilføjes FN's menneskerettighedserklæring som dets første paragraf, og de enkelte medlemslande opfordres til at lade chartret danne basis for lovgivning. Tony Blair giver chartret sin varmeste opbakning i sin storladne afskedstale i Underhuset. Hundredtusinder på Peterspladsen såvel som i Mekka forenes i en fælles bøn, der udstråler en sand spiritualitet i en tv-transmission over hele kloden.

    Mange ledere i muslimske lande takker Danmark for det Religiøse Råds initiativ, der er blevet markedsført i en omfattende indsats af udenrigsminister Mogens Lykketoft, og mange muslimske ledere beklager nu ambassadeafbrændingerne. Arlas omsætning i Saudi-Arabien meldes over niveauet fra før krisen med Muhammed-tegningerne i 2006. "Vi havde faktisk et forkert indtryk af Danmark, og vi beklager stærkt begivenhederne i 2006, som var iscenesat af USA og jøderne," udtaler den egyptiske udenrigsminister og tilføjer: "Danmark er i virkeligheden de muslimske landes ven."

    Iran går ind i Pakistan, Musharraf-regeringen falder. Den islamiske republik "Det rene Pakistan" udråbes.

    November 2007

    På Dansk Arkitekturcenter åbner den store, længe ventede Dansk-Iranske Arkitekturudstilling, hvor man viser de nyeste modeller for socialt boligbyggeri i Teheran og Brøndby, som er designet således, at mænd og kvinder har separat adgang til bygningerne, trappeopgange, adskilte toiletfaciliteter, separate elevatorer, adskilte fortove osv., samtidig med, at alle rum i bygningerne er forsynet med pile, så man ved bøn kan orientere sig efter retningen mod Mekka.

    "Ny dansk-iransk arkitektur viser, hvorledes en mild segregering kan gennemføres i arkitekturen, således at sammenblanding af kønnene ikke kan give de problemer, vi kender så godt i det multikulturelle samfund. Her er Danmark med langt fremme," udtaler statsminiser Elleman-Jensen og tilføjer: "Vi skal følge med og se os om i den verden, vi lever i, hvis vi vil sælge vores produkter og knowhow. Det næste bliver uden tvivl boligkomplekser, ja hele bydele med separate gader og boligblokke til de forskellige trosretninger."

    Kultur- og religionsminister Fatih Alev hylder i en udtalelse udstillingen som et smukt udtryk for den store danske tradition for tolerance, for "viljen til ægte respekt og åbenhed, både over for islam og over for et af de førende lande i den muslimske verden."

    Som følge af det nye direktiv om respekt i kulturpolitikken foreslår Fatih Alev til årsmødet i Dansk Biblioteksforening, at de danske bibliotekarer viser, at de er sig deres ansvar bevidst som åndelige vejledere for den danske befolkning. Han roser den danske bibliotekslov, som mange lande kan lære meget af, og han priser de danske bibliotekarer for at udføre et vigtigt arbejde for at fremme folks muligheder for at dygtiggøre sig og for at kunne søge viden om spiritualitet - blot savner han en lidt større variation af emner indenfor islam, som han undskylder på bibliotekarernes vegne med, at de endnu ikke har kunnet opdatere på grund af manglende ressourcer og viden. Men dette vil han nu tilbyde de danske folkebiblioteker ved at nedsætte et udvalg, som skal indkøbe en større bogbestand, som ikke vil være skatteyderne til byrde, for så vidt som indkøbene finansieres fra en særlig pulje der er doneret af en statslig fond i Saudi-Arabien. Desuden beder Fatih Alev bibliotekarer kigge på værker, som ikke lever op til almindelig offentlig respekt, blandt andet Salman Rushdies famøse Sataniske Vers og andre bøger, som han opfordrer til, at man makulerer. Kulturministeriet regner med, at det ikke drejer sig om makulation af mere end omtrent 15-20 procent af bogbestanden, fordelt på skøn- og faglitteratur og understreger, at ordningen er frivillig for de enkelte biblioteker. Formand for Dansk Biblioteksforening, Jens Thorhauge, afdramatiserer situationen overfor indsigelser fra protesterende bibliotekarer og udtaler, "at bibliotekerne jo altid har makuleret eksemplarer, der af den ene eller anden grund er udtjente, både i fysisk og i - om jeg så må sige - åndelig betydning. Og der er jo desforuden ikke nogle bøger, der partout har noget særligt krav på absolut at indgå i de danske bibliotekers samlinger."

    December 2007

    Der afholdes en stor konference i Bellacentret, hvor det Religiøse Råd indkalder alle strømninger og sekter fra de forskellige religioner repræsenteret i Danmark. Her fremkommer Ahmed Akkari med et forslag nede fra salen - under protester fra Abdul Wahid Petersen og de andre tre religiøse ledere, fordi han ikke ifølge konferencens regulativer har ret til at fremsætte forslag udenom dagsordenen. Akkari rejser problemet med valgreglerne i Danmark, idet han hævder, at muslimer, som demografisk er spredt over hele landet og desuden er i kronisk mindretal, ikke får mulighed for den repræsentation, som de som religiøst og kulturelt mindretal er berettiget til. "Der går simpelthen en masse muslimske stemmer tabt i kraft af måden, der bliver talt sammen på," udtaler han til Politiken. Derfor foreslår han, at konferencen skal opfordre Folketinget til en ændring af valgloven. Der skal oprettes to parallelle sæt valgregler i Danmark - ét for muslimer og ét for andre. Muslimer registreres efter deres tilhørsforhold og får fremsendt specielle valgkort, der giver dem ret til at stemme til én stor valgkreds, som er hele Danmark. Den øvrige del af befolkningen stemmer som hidtil i lokale kredse og efter gældende regler. På denne måde, forklarer Akkari, kan den etniske forfordeling af muslimer i politisk repræsentation blive delvis opvejet, idet ingen muslimske stemmer går til spilde. Men man bør også overveje automatisk at tildele muslimer f.eks. 10 pladser i Folketinget, akkurat som de nordatlantiske stemmer automatisk har fire pladser, der ikke tildeles i proportion til antallet af stemmeberettigede. Sluttelig bør der oprettes kommuner med ren muslimsk kommunalbestyrelse på Nørrebro, i Vollsmose, Ishøj, Brøndby, Gellerupparken og en række andre områder, hvor allerede eksisterende muslimsk skik lige så godt kan underbygges af muslimsk lovgivning. Efter en del ophidset parlamenteren og forvirring på konferencen erklærer Abdul Wahid Petersen på andendagen, at Akkaris "forslag fra salen" nu er det Islamiske Trossamfunds officielle politik. Konferencen trues med at sprænges, da Bent Lexner fra Mosaisk Trossamfund og biskop Kozan fra den katolske kirke i Danmark også fordrer tildeling af pladser i Folketinget. Bollman mener ikke, noget sådant var indeholdt i det program, som man var enig om i det Religiøse Råd, og i øvrigt påstår han, det fundamentalt strider mod principperne for hans opfattelse af repræsentativt demokrati.

    Konferencen splittes, alle går hver til sit, og Abdul Wahid Petersen udtaler, at han er sikker på, at han har Folketinget i ryggen, og håber på forståelse fra de politiske partier til sit trossamfunds forslag til ændring af valgregler. Han får støtte fra kultur- og religionsminister Fatih Alev fra Broderskabspartiet. Statsminister Uffe Elleman-Jensen udtaler dog, at det forekommer forhastet på baggrund af en enkelt konference at ændre landets valglov. Det kræver et større forberedelsesarbejde og en folkeafstemning. Medieminister Tøger Seidenfaden tilslutter sig klart ændringsforslagene fra konferencen og tilføjer: "Absurd, at vi ikke endnu har taget de indlysende skridt! Det er jo blot, hvad Egyptens udenrigsminister forlængst har peget på."

    Januar 2008

    Islamisk Trossamfunds nye rundrejse i Mellemøsten skaber fornyet pres på Danmark for at ændre valgloven. I Egypten hævder den udsendte komité, at muslimer slet ikke har stemmeret i Danmark, et rygte, som hastigt breder sig i den muslimske verden, ligesom man fremviser hjemmelavede billeder af muslimer i gabestokke på Rådhuspladsen og andre danske torve. I Otterup mødes en 'Kongres af kristne intellektuelle' organiseret af Dansk Folkeparti, Den Danske Forening og en lang række kristne organisationer, der kræver, at de to kristne repræsentanter trækker sig ud af det Religiøse Råd, at muslimer ikke længere skal kunne deltage i hær og politi, og kalder i det hele taget til forsvar for "kristne, danske værdier". Konferencen afsluttes af en parademarch af "Den danske Milits".

    Blot en uge senere mødes 435 danske muslimske organisationer under overskriften "Kongressen af muslimske lærde". Her vender man sig imod det kristne møde og truer med fornyet internationalt pres mod et islamofobisk Danmark. De internationale aktioner for at få Danmark til at løse striden om valgreglerne tager til. Det amerikanske udenrigsministerium udtaler bekymring om de demokratiske tilstande i det engang så fredelige og frihedselskende land og anmoder Danmark om at imødekomme de rimelige muslimske krav i et ansvarligt kompromis.

    Marts 2008

    Det Religiøse Råd med alle tilhørende underorganisationer arrangerer med regeringens støtte et stort forsoningsmøde under overskriften "Dialog" - mødet afholdes i Parken efter landskampen Danmark-Egypten, der ender uafgjort. Der er ved åbningen overrepræsentation af muslimske, islamistiske organisationer, som har kaldt repræsentanter til fra udlandet - det bølger med grønne flag overalt fra tribunerne, og bannere med påskrifter som "Shariah", "Demokrati er mord" og "Ytringsfrihed er Satans våben". Da Akkari og Abu Laban træder op på tribunen, stiger råbene til det ekstatiske. Abdul Wahid Petersen forsøger at berolige både Lexner, Kozon og Bollman med, at det blot er ungdommelige elementer, som skal løbe hornene af sig og siger, at de tilrejsende fra blandt andet Finchley Park-moskeen og det øvrige Storbritannien og fra de arabiske lande bare er kommet, fordi de er nysgerrige, og at der ikke er nogen grund til at betvivle deres demokratiske grundindstilling. Akkari opregner i sin tale på arabisk og dansk alle de steder, hvor samfundet og dets symboler er gennemsyret af kristne, hedenske symboler som sårer og vækker vrede hos muslimer. Han opregner blandt andet Jellingestenen, som er afbildet på danske pas, den kristne folkekirkes særstilling i landet, det danske flag (som foreslås at være helt hvidt fra nu af), sange i Højskolesangbogen som bruges til højskolemøder og almene kulturarrangementer osv. Han kræver enten en neutralisering - som med flaget - eller en ligelig, retfærdig fordeling af symboler mellem kristne-danske symboler og muslimske (billeder af moskeer på pengesedlerne, af muslimske lærde, af halvmånen som symbol, oprettelsen af et statsstøttet Muslimsk Dagblad osv.) Kaj Bollmann hilser i sin tale til forsamlingen forslagene velkommen og foreslår at overgive islam et antal kirker, der alligevel står tomme. Lexner og Kozan aflyser deres taler til forsamlingen og har heller ingen kommentarer til pressen. De to forlader mødet før tid ad en bagudgang.

    Episode på Nørrebro: Et bryllup i et fælleslokale på Jagtvej angribes af en islamistisk ungdomsbande og under tumulter stikkes brudgommen og hans far ned med kniv. Andre får overfladiske sår, både de angribende og folk fra selskabet, og kommer til behandling på Rigshospitales traumecenter, men kan umiddelbart udskrives. En maskeret mand fra ungdomsbanden udtaler i TV-Stop, at det provokerede dem, at selskabet følte det som om, de bare kunne hælde spiritus i sig, synge nationalistiske sange på dansk og æde svin - "derfor skulle de mindes om, at kvarteret mellem Jagtvej, Nørrebrogade og Rantzausgade er muslimsk land, det er nu hævd. Og hvad der er hævdvundet har ret." Han advarer desuden mod lignenede konfrontationer, taler for gensidig respekt, men tilføjer, at "svin bliver ædt hvor svinene regerer", forstået på den måde, at kristne fester skal holdes, hvor kristne er i flertal i byen. Efter trusler forlader danske familier i stigende tal deres lejligheder på Nørrebro ved at sælge dem til en såkaldt 'Islamisk fredskomité'. Et rygte i pressen vil vide, at disse overdragelser sker til priser langt under makedsniveau, og at den islamistiske ungdomsbande, der var indblandet i urolighederne ved bryllupsfesten på Jagtvej har forbindelse til fredskomiteen. Dette rygte tilbagevises af Abu Laban fra Islamisk trossamfund, der står inde for komitéledernes hæderlighed og kalder rygterne for opfordring til etnisk had.

    Umiddelbart efter episoden ved bryllupsfesten rapporteres der om en påsat brand i en indvandrers grønthandel på Ålekistevej i Vanløse, tydeligvis en hævnaktion. I forbindelse med branden i butikken klokken tre om natten får ilden fat i bygningen, og hele familien ovenover på første sal brænder inde, inden Københavns Brandvæsen når frem. Det drejer sig om butikkens ejer, Mehmet Ok og hustru og deres tre piger på henholdsvis 12, otte og tre. Branden udløser omfattende optøjer på Nørrebro og Vesterbro, bydelene erklæres i undtagelsestilstand, og udgangsforbud dekreteres.

    På Kløvermarken på Amager og ved skydeterrænet ved Tårnby rapporteres der om stadig større danske nationalistiske militser, der afholder øvelser, medens politiet ser passivt til.

    April 2008

    Træfningerne i gaderne i København mellem kristne danske højrefløjsbander og indvandrermilitser tager til. Da en fredagsbøn på Dortheavej angribes af en milits med 21 dræbte som resultat, er det ifølge flere iagttagere fra henholdsvis islamistiske og dansk-nationalistiske miljøer den første handling i en egentlig borgerkrig, og en hidtil ukendt gruppe ved navn 'Holger Danske' påtager sig på en dvd fremsendt til TV 2 ansvaret for massakren på Dortheavej. Abu Laban henviser i en bredt publiceret udtalelse, som udgår til internationale tv-stationer, til både hellig krig og demokratisk forsoning. Medieminister Tøger Seidenfaden pålægger alle danske medier at undlade at skrive om de igangværende træfninger for ikke at eskalere striden, og han maner alle parter til besindighed og ansvarlighed.

    Maj 2008

    Den århusianske milits 'White Pride' påbegynder den etniske udrensning af Gellerupparken. Hundredvis af muslimer dræbes under danske nationalistiske råbekor, og resten af kvarterets muslimske borgere fordrives ud af byen med politiekskorte ad motorvejen mod syd. Hærens rolle under udrensningen er ikke klarlagt. Dansk Folkeparti tager afstand fra, at det er kommet til denne voldelige situation, men udtrykker forståelse for "desperationens nødværge og fortvivlelsens selvhjælp" fra danskernes side. Den internationale presse er chokeret, da de første pressefotos når redaktionerne, men samtidig udtaler EU-Kommissionen, at regeringen Ellemann forbliver "den bedste garanti for stabilitet i Danmark". Medieminister Tøger Seidenfaden maner til ansvarlighed og tilføjer, at han er imponeret over, at ikke en eneste avis trods de dramatiske begivenheder har eskaleret situationen med nogen form svælgen i detaljer og unødig beskrivelse og omtale.

    Den danske hærs afdeling i Skive opretter sin egen kommando og sender øjeblikkelig en hærenhed mod Århus for at genoprette ordnede forhold. "Vi kan ikke stiltiende overvære statens opløsning i stridende militser," udtaler oberst C.F.E. Pedersen og fortsætter: "Forsvarskommandoen i Vedbæk er tydeligvis lammet af folketingsflertallet. Der er nu tale om total ansvarsløshed fra Folketingets og hærledelsens side, og vi må forsvare det jyske område mod københavnske forhold ved at indføre militær undtagelsestilstand i Jylland." Oberst C.F.E. Pedersen tilføjer, at flådestationen i Frederikshavn fra nu af står under Skives kommando, og at kasernen i Skive er i højeste alarmberedskab. Et forretningsministerium ledet af Pia Kjærsgaard, Jesper Langballe, Birthe Rønn Hornbech og Henrik Sass Larsen erklærer nu at lede det kristne Jylland fra Skive i samarbejde med oberst Pedersen.

    Der meldes om stigende muslimske flygtningestrømme fra Århus og andre jyske byer som i konvojer under hærens beskyttelse bevæger sig mod øerne. Fordrevne danskere fra de muslimske områder i hovedstaden ledsaget af bevæbnede danske nationalister rejser den modsatte vej mod Jylland. Hyppige træfninger på Storebæltsbroen, der i lange perioder er lukket. Trafikminister Helle Thorning-Schmidt går af og erklærer, at hun trækker sig ud af politik. Regeringen Ellemann opretter muslimske flygtningelejre på Midtsjælland, befaler hæren at holde Storebæltsbroen åben og befæster Korsør. Abu Laban udråber fra Dortheavej "Kalifatet København" under regeringens protester. Den egyptiske udenrigsminister anerkender som den første kalifatet, der ifølge regeringsorganet Politiken er en forståelig og rent symbolsk handling uden reel politisk betydning.

    Et NATO-topmøde drøfter explicit muligheden for en intervention i det krisehærgede Danmark fra NATO-baser i Tyskland og Norge, men advares i en uhørt skarp udtalelse af organisationen af muslimske lande OIC mod at blande sig i indre danske forhold.

    Det rene Pakistans udenrigsminister nævner i en erklæring atomvåbenparaplyen som garanti for en fortsat fredelig udvikling i det anspændte muslimsk-vestlige forhold.

    Efter erklæringen fra oberst Pedersen i Skive holdes der krisemøde i Forsvarskommandoen, som er splittet i forhold til, hvilke skridt man skal tage. Forsvarschef H.J. Helsø fra den såkaldt legalistiske fløj ønsker at skride ind overfor, hvad han betegner som "oberst C.F.E. Pedersens landsforræderi", men har ikke kunnet få tilslutning, til hvilke midler der kan tages i anvendelse. Forsvarskommandoen er handlingslammet, og forsvarschefen forsøger at gyde olie på vandene ved at udsende en meddelse om, at "man forholder sig roligt og afventer situationen. Der er ingen grund til overilet handling".

    Men en hændelse får situationen til at eksplodere klokken 17.20 samme dag, da en kendt brigadegeneral, fortaler for den fløj, som mener, man bør indføre militær undtagelsestilstand i hele Danmark og slutte op bag oberst Pedersen i Skive, skyder sig selv med sin tjenestepistol på trappen i slotsgården op til Christiansborg i protest mod Folketingets svigt.

    Storebæltsforbindelsens højbro ødelægges af et misil afsendt fra Fynssiden. De dramatiske billeder af den sammenstyrtende bro går verden rundt. Begge parter hævder, at den anden står bag broens ødelæggelse. Sjællandske nationalister overfaldes og uskadeliggøres systematisk i Østdanmark; på Fyn foregår mere eller mindre spontane massakrer mod flygtende muslimer, der ikke når frem til broen.

    Statsminister Ellemann opfordrer i en ekstraordinær tv-udsendelse på samtlige kanaler alle danskere, af alle trosretninger, til fællesbøn. Mere end en million danskere på begge sider af Bæltet menes at deltage.

    Juni 2008

    Komikeren Rowan Atkinsons lejlighed i London blev i går ramt af et bombeattentat. Hele ejendommen blev totalskadet, og eksplosionen gav genlyd i store dele af byen. Ingen kom dog noget til. Komikeren var netop gået ned efter cigaretter. Han udtaler til avisen Evening Standard, at "det viser, at rygning også har sine gode sider; af og til slipper man bare med skrækken".

    weekend@information.dk

    4 KOMMENTARER


    1. Demokratiske Muslimer må over på Enhedslisten ? AF Anne M. Sørensen [01-04-2006]
    Dødstrusler mod Demokratiske Muslimer
    Ud over Naser Khader har adskillige andre medlemmer af Demokratiske Muslimer modtaget trusler fra andre muslimer. Et bestyrelsesmedlem forlader bestyrelsen af samme grund allerede inden den første generalforsamling lørdag.


    2. fremtidsbillede AF allan [02-04-2006]

    Den er umagerlig og ubehagelig god! En i virkeligheden forholdsvis linær fremskrivning af den hidtidige debat, der fremstår som uhyggelig realistisk - plus/minus et par år. Det er er nok den bedste illustration af problemet med at føre en åben 'dialog' med en part, der per definition ikke kunne drømme om at høre efter, der længe er set.
    Og så kan man jo bruge week-end'en på at gætte på forfatteren - men det er er nu ikke så vigtigt (i modsætning til Poul Behrendts mener at afsløre kan tekster faktisk være selværende).

    Godt gået



    3. Kvinder bør iklæde sig tørklæde AF Christian Lindhardt-Larsen, København [02-04-2006]
    Det er stødende for en stor minoritetsgrueppe at se denne usømmelighed i det offentlige rum.

    Den konservative Lone Skov Al Awssi fra Pornofrit Miljø bakker op om kravende.

    Hvorfor provokere bevist ?

    Der kommer en udsending muslimske 'gejstlige' under ledelse af
    Dr Yousuf Al Qaradawi, som vil gennemgå danske skolebøger i religion og historie, for at kontrollere at Islam og Profeten Mohammed (Må fred være med ham) beskrives på en værdig måde.)

    Tøger Seidenfaden modtager delegationen i Kastrup og understreger overfor Al Ritzau at mellemkulturel forståelse er vigtig i denne hårde tid.

    Inden da har han taget afsked med Londons borgmester Ken Livingstone, der har bedt Tøger om at overbringe Dr Yousuf Al Qaradawi de beste hilsner fra hans engelske ven.

    4. Dansk Ungdoms Fællesråd i dialogmøde AF Christian Lindhardt-Larsen, København [02-04-2006]
    Dansk Ungdoms Fællesråd i dialogmøde i Damaskus...

    "The world-renowned English intellectual [David Irving], who was recently tried in another country, and was sentenced to three years in jail, although the whole world recognizes him as a great and reliable intellectual, who does not say things that are baseless. He relies on documents. I cannot recall his name, but he is a great English intellectual, a university professor, who refuted the Holocaust. So, he was sentenced in Geneva [sic], in a country that is not his own, in violation of all international laws.".......

    Udtalt af repræsentant fra DUF's arabiske fornindelse.

    Se videoen med udtalelserne her:

    http://memritv.org/search.asp?ACT=S9&P1=1087#

    Via http://hurryupharry.bloghouse.net/archives/2006/03/29/dont_translate_that_word_for_word.php

    By Anonymous Anonymous, at 11:50 PM  

  • Det är verkligen en cool och bra upplysning. Jag är nöjd att ni delade denna nyttig information med oss. Vänligen hålla oss informerade så här. Tack för att dela det på hellesnesevis.blogspot.ru

    By Anonymous Anonymous, at 2:02 PM  

Post a Comment

<< Home